Foreningens formål

Foreningen Dansk Energi Lederforum har som formål at fungere som debatforum for ledere i danske energiselskaber.

Det sker først og fremmest ved:

• At udvikle ledelses- og forretningsmæssig indsigt blandt energiledere
• At fremme medlemmernes viden, interesse og engagement i samfunds- og ledelsesmæssige emner
• At fastholde og udbygge kollegiale relationer i den samlede energiforsyning

Omdrejningspunktet for Lederforum er at skabe dialog og netværk mellem ledere i energibranchen. Det handler kort og godt om at skabe rammerne for dialog, samvær og opbygning af personlige relationer.

Det sker i Lederforum i et miljø præget af god stemning, åbenhed, engagement og fællesskab.